Polak anholdt for million- smugleri
Af Erik Thomle
Offentliggjort 20.10.07 kl. 03:00
Fire millioner cigaretter kom via Danmark fra Polen til England,mener politiet i Århus.
Med et klingende dansk navn, men uden at forstå det danske sprog, har en polsk mand stået i spidsen for en smugler-liga, der smuglede knap fire millioner cigaretter fra Polen gennem Danmark til England, mener kriminalpolitiet i Århus.
Manden blev går fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Århus, hvor dommer Michael Lynge Jensen nedlagde referatforbud for at hindre, at en række danskere, der menes at være med i smuglerligaen, læser, hvad den polske mand forklarede.
Den 46-årige polak var tilsagt til at møde på Politigården i Århus fredag lige over middag, men under afhøringen blev han erklæret anholdt, fremgik det af den første del af grundlovsforhøret.
Smuglerierne begyndte i 2005 med to ladninger på hver godt en million cigaretter, der var maskeret som batteriopladere.
Afgiftssnyd for fire mio.
Cigaretterne blev sendt fra en polsk firma via et af polakkens danske firmaer til England, fremgik det af sigtelsen, som politiassessor Dorthe Møller Andersen læste op, inden der blev nedlagt referatforbud.
Året efter kom tre sendinger med knap to millioner cigaretter. Af papirerne fremgik det, at sendingerne indeholdt computerkasser, batteriopladere og vandtanke.
Polakken er sigtet for at have snydt den danske stat for fire mio. kr. i afgifter, fordi cigaretterne kom via Danmark. Desuden er han sigtet for skattesnyd, fordi han ikke har opgivet indtægterne fra de danske firmaer, der sørgede for transporterne.
Wydaje mi sie, ze nasz rodak byl bardzo zapracowany. W ciagu roku wyslal 4 mln papabusesow do Anglii przez Danie, nie placa akcyzy itd.
Niesamowite, ze podejrzany nie znal jezyka dunskiego, co nie przeszkodzilo mu w zorganizowaniu przemytu na tak duza skale.